Til minde...

Vi har nu måtte sige farvel til vores helt fantastiske hund i en alder af 11,5 år.
Almanza Sweet Georgia Brown "Saga" var kennelens første brune Flat, og hvilket "møde" med denne brune farve.
Husker endnu da hun var 8 uger gammel, og dagen var kommet for at hente hende.
Ragnhild vidste jeg ville have en top hund..Hun var dog ikke helt sikker på hun blev en stjerne, så ingen brun denne gang..
Men.. da Saga blev 12 uger gammel havde jeg Ragnhild i telefonen igen "jeg tror hun bliver en stjerne" Og afsted det gik til Eskilstuna.
Saga´s meritter taler for sig selv, men hun har samtidig været en fantastisk avlshund med knap 20 champions heraf er mange af hendes børn, børnebørn og oldebørn champions. Mange opdrættere rundt i hele verden har i dag stor succes med hende i deres stamtavler.
Ud over at være en smuk avlshund var Saga en hund med et enestående temperament, og hun havde aldrig en "sygedag" i sit liv.
Tak til alle dommere som gennem tiden har værdsat hende.
TAK til Ragnhild for denne helt fantastiske hund, som lever videre i vores hjerter. Sov sødt prinsesse .
Vi vil altid huske dig.
December 2012 måtte vi gå den tunge gang, og sige farvel til Almanza Frid & Fröjd, Frida.
Frida var vores første flattæve,og var en fantastisk jagthund.
Hun var en super mor for alle sine hvalpe og efterlader et stort tomrum hos os.
Vi savner dig.
I november 2012 måtte vi tage afsked med vores højt elskede Whizzbang's After Midnight, Malou, som blev næsten 13 år.
En hund som har betydet meget for os, og ikke mindst for vores opdræt.
Vi vil altid savne dig.
Sov sødt prinsesse..

Den 20/9-2011 måtte vi desværre efter kort tids sygdom sige farvel til Almanza Impulse To Act ”Irma”

Vi fik desværre konstateret en tumor i mavesækken, og der var intet vi kunne gøre for hende.

Stor tak til Jessica Lindell Ohlson Sverige, som inden Irmas ankomst til os tog godt hånd om hende.

Irma var en herlig glad positiv hund, og hun er stærkt savnet hos os.

DKCH INTCH Sieger's Mike McCurry "Shamie"

Shamie sagde farvel 12 år gammel. Han var en hund med en stor personlighed. Altid glad og den fødte jagthund. Vi vil savne dig, gamle dreng.

 

 

   
DKCH Whizzbag's Crawling Crab. Han forlod os alt for tidligt. Han mindes som en skøn familie- og jagthund.

VV02 DKCH LCH BCH SUCH NLCH INTCH
Siegers We Can Work it Out
Vores elskede Keegan gav os mange uforglemmelige stunder, både hjemme, på udstilling samt som trofast jagt-makker. Han er højt savnet, men vil leve i vores hjerter for evigt.

 

DKCH DKLPCH Black Amandas Big Deal

Bouncer var vores første flat, og dermed begyndelsen til en logrende tilværelse.

Bouncer blev både DKCH og DKLPCH. Han var en rigtig ”all rounder” , og kunne til og med tage stand.

Vi måtte desværre for tidligt sige farvel til ham p.g.a. allergi.

Han lærte mig meget om racen, og med ham i baghovedet var beslutningen taget.

En gang flat altid flat!

Tak for alt du lærte mig.

 

DKCH LUCH DEVDHCH KBHV00 KLBCH Hazelwoods Lilli Marlene

Maggie var Kennelens  første tæve, og derfor ”starten på Kennel Whizzbang” En stor tak til Jessie Kennel Sieger for at hun gjorde dette muligt for os.

Alle der mødte Maggie på sin vej elskede hende, og dette ikke uden grund.

Hun har i høj grad sat sit præg på sine børn og børnebørn.

Hun er bla. mor til Multi Ch Whizzbang´s After Midnight.

Vi savner dig.

JEUW-97 KBHJV-97 EUW&KBHV-97 SUCH DKUCH INTUCH Mirax Tiger Rag

En hund som vil leve i vores tanker altid. Den typiske Flat med logerende hale til det sidste. Som jagthund var Casey en ener. Du vil blive husket.

Halokas Rollo

Rollo var Dorte´s første hund.. Og han var en ”once in a lifetime” og måske netop derfor fik vi aldrig en golden igen.

Han var på mange måder min læremester, og har sendt mig gennem mange gode oplevelser.

Vi var omkring både lydighed, og markprøver (og mange værtshuse, da jeg begyndte på det) . Rigtig god til noget af det blev vi ikke, heller ikke det med værtshuse.

Han var min tro følgesvend igennem hans 12 årige lange liv.

Vi måtte sige farvel til ham under vores ophold i Belgien, og specielt jeg kunne ikke forholde mig til at forlade ham der.

Jeg besluttede derfor for at få ham brændt, og han er stadig min tro ”følgesvend”.

Vi ses en dag gamle dreng.